Udvidet samtykkeerklæring til behandling af personoplysninger i rekrutteringsprocessen

1. Indledning

1.1 Når du indgår i en rekrutteringsproces hos Amalie Search & Selection, skal du være opmærksom på, at vi som dataansvarlig registrerer og indsamler oplysninger om dig. I det følgende beskrives, hvordan vi behandler dine oplysninger, og hvilke oplysninger vi indsamler, herunder hvilken praksis vi almindeligvis følger.

1.2 Fordi vi registrerer dine oplysninger elektronisk, har du nogle rettigheder. Dem informerer vi også om nedenfor.

2. Samtaler

2.1 I rekrutteringsprocessen gennemfører vi samtaler, hvor fokus er på både dine faglige og personlige kompetencer, jobbets udfordringer samt den specifikke virksomhed som arbejdsplads.

2.2 Vi noterer nogle af de oplysninger, som kommer frem under samtalen/samtalerne samt dit CV, som benyttes i samtalen. Det er kun de oplysninger, der er relevante, som vi benytter ved vurderingen af, om du skal videre i proces til jobbet.

3. Indhentelse af oplysninger og referencer

3.1 Som led i rekrutteringsprocessen vil vi ofte søge yderligere oplysninger om den ansøger eller de ansøgere, som vi skønner, er bedst kvalificeret. I den forbindelse søger vi ofte i relevant omfang tilgængelige oplysninger fra internettet, herunder fra sociale medier. Det kan også være, at vi beder dig om selv at sende os nogle flere oplysninger.

3.2 Hvis vi gerne vil søge oplysninger om dig via referenceindhentning, vil vi bede om accept fra dig inden vi kontakter referencer. Ved at underskrive denne erklæring, giver du samtykke til at vi må indhente referencer, skulle du komme dertil i processen. Dog henter vi ikke referencer før du specifikt har udtrykt hvilke personer vi må indhente referencer hos.

4. Brug af personprofiler og test

4.1 I forbindelse med rekrutteringsprocessen benytter vi i udgangspunktet personprofiler og eventuelt supplerende tests. Dvs. at hvis du går videre i processen, vil du potentielt skulle gennemføre en personprofil/test. Dette kræver, at du giver samtykke til det ved at underskrive denne erklæring.

4.2 Profilen/testen gennemføres typisk inden præsentationen for kunden. Formålet er at belyse dine personlige kompetencer, så vi har et udgangspunkt for en dialog om dine personlige ressourcer, styrker og svagheder ved præsentationen for kunden. Profilen/testen leveres af ekstern rekrutteringskonsulent, som behandler oplysninger om dig på vores vegne, jf. en databehandleraftale.

4.3 Profilen/testen vil aldrig stå alene, men indgå i det samlede grundlag for udvælgelsen af den rette kandidat til stillingen.

5. Det videre forløb

5.1 De ansøgere, der har været til samtale, får svar enten pr. mail eller telefonisk.

5.2 Hvis du ender med at blive ansat hos den specifikke virksomhed, vil de oplysninger, som vi har modtaget og behandlet i forbindelse med rekrutteringsprocessen, blive opbevaret på rekrutteringssagen indtil du selv frasiger dig, at vi opbevarer dine informationer.

5.3 Hvis du ikke går videre i processen, vil vi opbevare dine oplysninger indtil du selv frasiger dig, at vi opbevarer dine informationer. Vi opbevarer dine oplysninger, med henblik på fremadrettet at kunne give dig karriererådgivning i forbindelse med fremtidige stillinger, som potentielt kunne have din interesse.

6. Information om dine rettigheder mv.

6.1 Du har efter persondataloven nogle rettigheder i forbindelse med vores behandling af dine personoplysninger samt den information der fremkommer i rekrutteringsproccesen, fordi dette i meget vidt omfang foregår elektronisk.

Du har i den forbindelse ret til at:

- få at vide, at vi har samlet oplysninger om dig og gemt dem i vores it-system,

- få at vide, hvilke oplysninger om dig, vi har indsamlet og brugt i vores behandling af din rekrutteringsproces,

- se oplysningerne, og

- bede om, at vi retter eller sletter oplysninger mv., hvis du mener de f.eks. er forkerte.

6.2 Dette samtykke kan til enhver tid, med øjeblikkelig virkning, trækkes tilbage af dig.

Jeg giver hermed samtykke til, at jeg har forstået og accepterer samtlige af ovenstående punkter. 

AMALIE SEARCH & SELECTION ApS

Slotsmarken 16, 2970 Hørsholm

Klik her for rutevejledning

Inge Lehmanns Gade 10, 5. sal, 8000 Aarhus C

Klik her for rutevejledning​

Kontakt os

Telefon: 33 34 30 30

E-mail: tr@amaliesearch.dk

​CVR: 27647324

searchdanmark_125​​